Krop og psyke fungerer som et sammenhængende system, der altid forsøger at opretholde en vis balance. Overordnet set kan man derfor forstå stress som en forstyrrelse i systemets selvregulerende evne til at skabe balance. Traumer såvel fysiske som psykiske kan være stressforstærkende. Endvidere ses ofte, at kronisk stress og posttraumatisk stress kan udvikle sig til angst og depression.
Det er selvsagt vanskeligt at give et entydigt billedet af en så kompelks størrelse som fænomenet stress.
Mange tekster om stress handler om, hvordan vi kan forebygge stress ved at skærpe opmræksomheden på psykosomatiske symptomer, de fysiske såvel som psykiske “faresignaler.” Der er stigende fokus på de fysiologiske konsekveners af vedvarende stress, hvor kroppen bl.a. udskiller stresshormonet kortisol. Kortisol dræner kroppen for energi, skader vores imunforsvar samt øger risikoen for hjerte-kar sygsomme.
Antistressperspektivet fortjener en særlig opmærksomhed. Det handler om, hvordan vi skaber balance og ro i vores liv. Hvordan vi kan skabe rutiner i hverdagen, der sikrer psykisk som fysisk sundhed og trivsel. Såvel på individniveau soim på organisationsniveau.
Oxytocin. Kroppens eget antistresshormon. Det er efterhånden veldokumenteret, at antistresshormonet “oxytocin” kroppens eget “fredshormon” udskilles, når vi beskæftiger os med ting, der glæder os, når vi er i gode relationer eller behagelige omgivelser. Når vi opholder os i naturen, får massage eller kærlig berøring, leger med børn, “nurser” vores planter og kæledyr m.m. Oxytocin er derfor et meget vigtigt hormon til at eliminere det farlige stresshormon “kortisol.”
Psykologiske faktorer. Megen stress har rod i generelle personlighedsforhold, hvor vores indstilling til verden kan medvirke til at skabe situationer, der udløser stress f.eks. måder vi vanemæssigt møder udfordringer på. De ubevidste vaner og handlemønstre kan fastholde os i uhensigtsmæssig adfærd og opgaveløsninger. Præstationstvang, at holde orden og skabe kontrol gennem regler, kan udvikle sig til usmidighed og ufrihed. Perfektionisme og negative forventninger til os selv og omgivelserne, kan dræne energien og arbejdsglæden. Småtraumer ophobet gennem livet, og som kroppen ikke har glemt, kan aktiveres i pressede situationer. Gamle uløste konflikter eller erfaringer med ubehagelige oplevelser i sociale relationer kan skabe angst og stress i vores møde med andre.
Det eksistentielle grundlag. Det handler om vores eksistentielle eller grundlæggende menneskelige behov. Vores behov for at være en del af et fællesskab og blive anerkendt i dette, vores behov for at opretholde vores personlige integritet, relationers betydning samt de belastninger, som konflikter i sociale relationer, medfører.
Endelig er der en stigende opmærksomhed på den fare, der er for “sekundær traumatisering” hos personale i fag, der har ansvar for andre menneskers liv og trivsel.
Stresspolitik.
Jeg tror, at de fleste arbejdespladser indenfor en relativ kort periode tager konsekvensen af den øgede viden, der er omkring det psykiske arbejdsmiljøs betydning for arbejdsglæde og trivsel – eller for stress og øget sygelighed. Der vil komme stigende fokus på ændringer, der har til formål at forebygge stress og med initiativ til at arbejde med og formulere en specifik antistresspoltik.
På organisationsniveau: At skabe “nærvær på metaplan” gennem at skabe rum for en god atmosfære.
På individniveau: At have opmærskomhed på og blik for det, der giver livsmod, glæde og overskud.
Læs mere om dette på “Stress og trivselspolitik.” og Antistressværktøjer